Bryllup i 2020 – udfordring med corona-virus
Corona-virus/covid-19 har unægteligt været en udfordring for os bryllupsfotografer her i foråret.
De fleste af bryllupperne i april og maj er for vores vedkommende heldigvis blevet flyttet til senere på året.
De få, der er blevet aflyst, har vi naturligvis ikke krævet afbestillingsgebyr for, da de stakkels brudepar er uden skyld i situationen.
Nye datoer for bryllup i 2020 er klar
Som situationen er nu, bliver der ikke mulighed for at tage på udlandsrejser i denne sommer.
Da både brudepar og gæster således er nødt til at blive hjemme i lille Danmark, åbner det for en ny mulighed, nemlig at holde bryllupsfesten i juli måned.
Juli er for os bryllupsfotografer en stille måned, da mange er på sommerferie og derfor venter med at holde brylluppet til august/september. Derfor er kalenderen ledig i den måned.
Bryllup i 2020: restaurationer og hoteller
Tilbage er i skrivende stund (d. 22.04.2020) en ukendt faktor: hvornår må restauranter og hoteller holde åbent?
Statsministeren har ikke været i stand til at give en præcis dato endnu. Faktisk er hendes eget sommerbryllup også i farezonen, så det er sikkert ikke af uvilje at regeringen holder os hen.
Vi håber på, at smittefaren bliver elimineret , når varmen sætter ind og at vi igen kan færdes frit.
Skulle du være en af de kommende brude eller brudgomme i år, er du velkommen til at kontakte os for at høre, om vi er ledige til at fotografere jeres valgte dato for bryllup 🙂